---
title: "Juli er højsæson for indbrud"
description: "Juli er højsæson for indbrug - vi har samlet 5 gode råd til at forebygge mod indbrud i ferien"
date: "2026-07-17"
created: "2026-07-17"
---

[Hjem](https://www.esebolig.dk/)

                    [Nyheder](https://www.esebolig.dk/nyheder)

                [Juli er højsæson for indbrud](https://www.esebolig.dk/nyheder/juli-er-hoejsaeson-for-indbrud)

# Juli er højsæson for indbrud

***Det er desværre en træls statistik. Indbrud i juli måned sker desværre også i almene boliger, hvor især lejligheder i stueetagen er udsatte.***

Boligforening opfordrer derfor til, at vi hjælper hinanden: Hold øje med hinandens hjem, når naboen er bortrejst. Vores ejendomsfunktionærer og øvrige medarbejdere, som færdes dagligt i områderne, hjælper også med at holde øje.

Sammen kan vi mindske risikoen og passe godt på vores fælles hjem.

## Vi har samlet 5 gode råd til at forebygge indbrud i ferien:

1. Få det til at se ud som om du er hjemme. Brug tænd/sluk-ure til lys - og undgå at rulle gardiner helt ned.
2. Bed en nabo om at kigge forbi. En venlig nabo kan tømme post, lufte ud og lige kigge ind.
3. Undgå at dele ferieplaner offentligt. Vent med at poste feriebilleder på sociale medier til du er hjemme igen.
4. Lås alt - også vinduer og altandøre. Selv små åbninger kan give nem adgang for en erfaren tyv.
5. Fjern synlige værdier. Sørg for, at f.eks. computere, smykker og tablets ikke er synlige udefra.

![](https://www.esebolig.dk/i/MOLIRIMEDIA/3b68cae3-9ea2-4e53-8316-08ddb87da2d4?width=800)
