---
title: "Helhedsplan - afdeling 6"
description: "Vi forventer opstart af helhedsplanen i 2025, hvor 282 boliger skal have en gennemgribende renovering med henblik på at fremtidssikre lejemålene."
date: "2026-03-25"
created: "2025-02-20"
---

# Helhedsplan: Afdeling 6

Informationer - Løbende status på helhedsplanen

[Hjem](https://www.esebolig.dk/)

                    [Nybyggeri og renovering](https://www.esebolig.dk/nybyggeri-og-renovering)

                [Helhedsplan - afdeling 6](https://www.esebolig.dk/nybyggeri-og-renovering/helhedsplan-afdeling-6)

Informationer - Løbende status på helhedsplanen

## Herunder informerer vi løbende status på helhedsplanen fra start til slut.

###

                                    04-02-2026: Orientering i afd. 6 - Status på helhedsplanen

[04-02-2026: Orientering i afd. 6 - Status på helhedsplanen](https://www.esebolig.dk/p/Nybyggeri og renovering/Info-helhedsplan-Afd.-6.pdf "04-02-2026: Orientering i afd. 6 - Status på helhedsplanen")

###

                                     Sommerhilsen 18. juni 2024

[Sommerhilsen 18. juni 2024](https://www.esebolig.dk/p/Hjemmeside/Nybyggeri og renovering/Helhedsplan afd 6/18062024-afd-6-infobrev-sommerhilsen.pdf " Sommerhilsen 18. juni 2024")

## Hvad skal der ske i afdeling 6?

Formålet med helhedsplanen er at fremtidssikre afdelingen ved at bringe den op til nutidig standard.

Afdelingen trænger til en kærlig hånd. Der er blandt andet problemer med svigt af bygningernes konstruktioner, fugt og dårligt indeklima i boligerne, utætheder ved vinduer og døre, nedslidte og umoderne badeværelser, udskiftningsparate køkkener samt slidte udearealer, der trænger til en opgradering.

I forbindelse med renoveringen og moderniseringen af badeværelserne og køkkenerne, vil afdelingen være behjælpelig med at finde en løsning til beboere med særlige behov.

![](https://www.esebolig.dk/i/MOLIRIMEDIA/23267b48-72ec-4ad8-b9a4-08dcfd846118?width=800)

### Hvad sker der med huslejen?

Den samlede udgift til helhedsplanen er budgetteret til ca. 165 mio. kr. inkl. moms. Helhedsplanen finansieres via optagelse af lån dels ved Landsbyggefonden og dels ved en kreditforening. Derudover ydes der også tilskud fra afdelingen og boligforeningen.

### Huslejekonsekvens

Helhedsplanen forventes at medføre en gennemsnitlig huslejestigning på 28% svarende til 183 kr. pr. m2 årligt. Stigningen afhænger af omfanget af renoveringen i den enkelte bolig, og om boligen bliver større eller mindre end tidligere.

Den nuværende gennemsnitlige husleje for afdelingen (2024/2025: 653 kr. pr m2 årligt

Den fremtidige gennemsnitlige husleje for afdelingen (2024/2025): 836 kr. pr. m2 årligt

Ovennævnte beløb er en foreløbig huslejeberegning og anført i 2024/2025-tal, så den kan sammenlignes med din nuværende husleje. Huslejen vil blive indekseret hvert år, hvilket betyder, at den - når helhedsplanen er gennemført - er tilsvarende højere.

### Boligstøtte

Modtager du idag boligstøtte, vil huslejen på din bolig også have indflydelse på din støtte. Det er kun "Udbetaling Danmark", der kan beregne din individuelle boligstøtte, da støtten afhænger af dine private økonomiske forhold. Vi opfordrer derfor på det kraftigste til at kontakte Udbetaling Danmark for at høre nærmere om eventuel regulering af din støtte. I mange tilfælde vil en stor del af huslejeforhøjelsen blive udjævnt som følge af forhøjet boligstøtte.

                                [Kontaktoplysninger til Udbetaling Danmark](https://www.borger.dk/bolig-og-flytning/Boligstoette-oversigt/boligstoette-kontakt)

## Tidsplan

Den foreløbige tidsplan er skitseret på billedet. Tidsplanen er med forbehold for den videre detaljering og kvalificering, som vil blive foretaget i den kommende fase af projektet. Det forventes at renoveringsarbejdet påbegyndes i ultimo 2025, med en forventet varighed på omkring 2-3 år for hele afdelingen.  Frem til renoveringens afslutning, vil der løbende blive informeret ud om status på helhedsplanen.

Maj 2024LicitationMedio 2025Ultimo 20252028

## Maj 2024

Esbjerg Kommunes godkendelse

## Maj 2024

Esbjerg Kommunes godkendelse

                                Luk

## Licitation

Priser fra entreprenører

## Licitation

Priser fra entreprenører

                                Luk

## Medio 2025

Esbjerg Kommunes og Landsbyggefondens godkendelse

## Medio 2025

Esbjerg Kommunes og Landsbyggefondens godkendelse

                                Luk

## Ultimo 2025

Byggestart

## Ultimo 2025

Byggestart

                                Luk

## 2028

Byggeriet er færdigt

## 2028

Byggeriet er færdigt

                                Luk

## Herunder informerer vi om, hvilke renoveringsarbejder, der er planlagt til udførelse på de enkelte adresser i afdeling 6 ved at folde ud på krydset.

###

                                    Skolebakken 62-68

- Renovering af kælderen med etablering af dræn, isolering af kældervægge, tætning af kælderen m.m.
- Nedbrydning og opbygning af nye skalmure (inkl. vinduer).
- Udskiftning af limtræssøjler i de to udbygninger.
- Renovering af trapperum.
- Overfladerenovering af badeværelser.
- Udskiftning af køkkeninventar.
- Renovering af vand- og varmeinstallationer og teknikrum.
- Udskiftning og opretning af kloak.
- Forbedring af de fælles udearealer for hele afdelingen.

###

                                    Platanvej 15

- Udskiftning af døre for niveaufri adgang.
- Etablering af forplads ved indgangen til fælleshuset.
- Udskiftning af fuger omkring vinduer og døre.
- Udskiftning og opretning af kloak.
- Forbedring af de fælles udearealer for hele afdelingen.

###

                                    Bøndergårdsvej 5A-E og Platanvej 2-6

- Nordgavle: Etablering af ny klimaskærm med skalmur, isolering og vinduer.
- Udbedring af skader på altaner.
- Udbedring af brandtætninger og -konstruktioner i tag/tagrum.
- Reparation af skadet tag.
- Renovering af trapperum.
- Nye fuger i vægge i boliger pga. revner.
- Overfladerenovering af badeværelser og toiletrum.
- Renovering af vand- og varmeinstallationer og teknikrum.
- Udskiftning af køkkeninventar.
- Kloakseparering.
- Forbedring af de fælles udearealer for hele afdelingen.

###

                                    Platanvej 1-11

- Renovering af kælder, bl.a. af fælles vaskeri og nye pulterumsdøre.
- Udbedring af revner på havefacade.
- Renovering af fuger i indgangsfacade.
- Udskiftning af defekte overliggere på gavle mod nord.
- Totalrenovering af gavle mod syd. Iboring af bindere i hulmur.
- Udbedring af skader på altaner.
- Udskiftning af vinduer i havefacade og nordgavl.
- Udskiftning af udvendige døre inkl. terassedør.
- Renovering af trapperum.
- Overfladerenovering af badeværelser.
- Renovering af vand- og varmeinstallationer samt teknikrum.
- Udskiftning af køkkeninventar.
- Udskiftning og opretning af kloak.
- Forbedring af de fælles udearealer for hele afdelingen.

###

                                    J L Heibergs Allé

- Opretning og udskiftning af lette facader med træbeklædning.
- Ny opbygning i let konstruktion i halvstens vægge med zink.
- Opretning af murede sålbænke til korrekt udførelse.
- Udskiftning af vinduer og døre.
- Etablering af 4 tilgængelige boliger.
- Overfladerenovering af badeværelser.
- Udskiftning af køkkeninventar.
- Renovering/ombygning af teknikrum.
- Udskiftning og opretning af kloak.
- Forbedring af de fælles udearealer for hele afdelingen.

###

                                    J L Heibergs Allé nr. 3, 7, 13, 19

Beboer skal midlertidigt genhuses, imens ombygning pågår.  Boligforeningen er behjælpelig med at finde en midlertidig bolig.

- Ombygges til tilgængelighedsboliger, der er egnede for beboere med fysiske funktionsnedsættelser.
- Niveaufri adgang til boligen.
- Badeværelserne ombygges.
- Skabsvægge mellem de to værelser ændres.
- Udenfor: Skure ombygges og der skabes niveaufri adgang ved at hæve belægningen.
- På havesiden hæves terassen.

### Peter Madsen

Bygningsinspektør/projektleder

pma@esebolig.dk

### Erik Boyschau

Teknisk chef

[7613 5056](tel:7613%205056)

eb@esebolig.dk

###  Vil du vide mere?

En helhedsplan en samlet plan for en gennemgribende renovering. Processen derhen er lang - læs med her...

                                [Helhedsplan: En kompleks rejse](https://www.esebolig.dk/MOLIRIPAGE/73f0d3e9-ee5e-4117-a75b-451cb5e4466a)
